Baagø ligger i Lillebælt ca en 1/2 times
sejlads fra Assens på Fyn.. Baagø er en udpræget landbrugsø
- ca halvdelen af øen er opdyrket. til trods for dette, er der masser
af natur. Baagø er oplagt til endags tur, men hvis man elsker natur,
ro og harmoni kan man let få flere dage til at gå på
øen .Der er flere mulig heder for overnatning på øen.
Teltslagning ved havnen, leje af øens naturskole til skoleophold
eller til festlige arrangementer, og muligheder for at leje
sommerhuse
i forskellige prisklasser. Der er en udmærket lille lystbådhavn
ved færgelejet, og der er en kiosk, som har sommeråbnet. Størrer indkøb kan foretages i Assens som er en driftig handelsby,
med alle slags butikker.
Øen er også kendt for sin fine badestrand
nær havnen, og de fine muligheder for strandfiskeri fra især
den vestlige kyst.
Baagøs
højeste punkt er bare 8 meter over vandoverfladen, men har på
trods af det, en flot udsigt ud over Lillebælt. Baagø har
store engarealer med to store indsøer. Det giver et rigt fugleliv,
som tydeligt høres over hele øen, især i yngletiden.
Af de mange ynglefugle er grågåsen den fornemste. Derudover
er der mange fiskehejrer og musvåger, samt store hare- og fasanbestande,
som årligt jages under en stor fællesjagt.Langs kyste er der
rige muligheder for strandfiskeri.
Historie.
Baagø har været beboet
langt tilbage i oldtiden, det vidner talrige fiinteredskabsfund på
markerne om. Tidligere var der også mange gravhøje på
øen, men de er desværre blevet slettet gennem tiderne. Kun
en enkelt gravhøj på øens nordspids står tilbage.
Sammen med landbruget har der tidligere været et rigt erhvervsfiskeri
på Baagø, men det er langsomt ophørt gennem 50'eme
og 60'eme. Baagø er kendt for sine forholdsvis store velholdte gårde
i øens by.
Man, vil bemærke, at gårdene
er meget tæt opført. Det er dog intet imod, hvordan det så
ud indtil 1880, hvor et lynnedslag i en af gårdene medførte,
at 3 gårde nedbrændte. Katastrofen medførte, at der
skete en udflytning af 5 gårde. Baagø Kirke, på den
nordlige del af øen, er med sin enkle smukke stilart åben
for offentligheden og et besøg værd. Den er bygget i 1861
af greven på Wedellsborg, som bønderne tidligere var i fæste hos. Fra kirken er det muligt i nordlig retning at se Wedellsborg slot
på Fyn. Fyret på Baagø`s sydlige del er et af
landets første, bygget i 1816 og i dag fredet. Øen har dog
haft fyrtårn siden 1705 på grund af den dengang så betydningsfulde
posthovedrute København-Hamburg, som førte skibene via Assens-,Årøsund-Haderslev.
På fyret bemærkes mærket »Stormflod 1872«.
Stormfloden dette år gik som mange andre steder også voldsomt
ud over den flade Baagø, som pludselig blev delt i 3 mindre øer.
Oversvømmelsen varede i flere dage, ingen mennesker kom noget til,
men flere kreaturer druknede. Knap så dramatisk er det i dag. Derfor
byder Baagø`s beboer trygt alle besøgende hjertelig velkommen.