Velkommen til Baagø!

Her kan du finde færge tider og andre nyttige oplysninger om Baagø

 

Færgetider og priser
Baagø Camping
Baagø Fyr
Baagø cykel udlejning
Sommerhuse til leje
Baagø Havn
Naturen på Baagø
Om Baagø
Baagø Naturskole
Tilbage til start

 

Velkommen til Baagø Fyr

Åbningstider

fra

1. Juni til 1. September

 

Fra kl. 10.00 –17.00

 

eller efter aftale på tlf. 64712128

samt i kiosken.

 

Entre: Voksne 10 Kr. Børn 5 Kr.

 Skoleklasser 50 Kr.

Betales i mælkejungen ved trappen inde i fyret.

 

Baagø Fyrs Venner

 


 

Hvad kan man se i fyret?

-   man kan komme op på toppen af fyret og nyde den flotte udsigt over Lillebælt og store dele af Baagø

-    man kan se hvordan fyrets lampe og farveafskærmning ser ud

-   man kan se skiftende udstillinger på alle etager.

 

Vippefyret.

Den vigtige postrute fra København til Hamburg gik over Assens - Aarøsund via postsmakker.

Derfor opførte postvæsenet et vippefyr i 1705. Der blev tændt bål i en jerngryde, som blev hejst op i en vippe. Der blev fyret med tørv og brænde.

 

Løwenørns fyr.

Fyret i dag er Danmarks tredje ældste fyr, tegnet af den berømte Poul de Løwenørn og bygget 1816.

Fyret er nu fredet, men stadig i funktion for sejladsen gennem Lillebælt.

Oprindelig var fyret et lampefyr, hvor lyset kom fra en olielampe.

På den sydlige tårnside var fyret forsynet med en klokke der blev brugt i tåget vejr.   Klokken blev taget ned i 1932 og foræret  Baagø kirke. Den er nu tilbage i fyret som en del af udstillingen.

 

Fyrhatten fra Kronborg.

I 1878 blev fyret forsynet med et fast linseapparat og blev samtidig udstyret med en kasseret fyrhat fra Kronborg slot.

I fyrprotokollen, som er udstillet i montren i fyret kan man læse om flytningen fra Kronborg.

Lyskilder.

I 1931 blev fyret ændret til et  Blaugasfyr. Inde i fyret kan man stadig se, hvor gastanken var placeret.

1960 blev fyret elektrificeret, og fyrinstallationen består nu af en ”500 mm

catadioptrisk tromlelinse, der spænder over 270 grader”. Selve lampen er på 100 W, som automatisk erstattes af en gasbrænder i tilfælde af strømsvigt.

 

 

Stormflodsmærket.

På fyrets sydlige mur ses en markering af vandstanden ved stormfloden 1872. Stormfloden dette år gik som mange andre steder også voldsomt ud over det flade Baagø, som pludselig blev delt i 3 mindre øer.

Oversvømmelsen varede i flere dage. Ingen mennesker kom noget til; men en del kreaturer druknede.

 

I søkortet står der om Baagø Fyr:

 

Oc(2) WRG. 6s

12m 11-7 M.

 

Dette betyder:

2 korte afbrydelser af lyset hvert 6 .sekund

Lyset er hvidt, rødt og grønt.

Lyset kan ses 11 - 7 sømil væk.

Flammehøjden er 12 meter over havets  overflade

 

[Billede: Her ses et kort over Bågø, hvorpå Bågø fyr er afmærket.]

[Billede: Her ses et kort over Danmark, hvorpå Bågø fyr er afmærket.]

 

 

[Billede: Her ses en skitse af Bågø fyr.]

Fyret på Bågø blev oprettet af postvæsenet i 1705 som et lygtefyr. Det nuværende tårn er et firkantet muret tårn. I 1847 blev der installeret et spejlapparat som afløstes af en fast linse i 1878.

Fyrtårnet er fredet.

Kilde:

Danske Fyranlæg 1750 - 1950 Skov- og Naturstyrelsen

 


klik på kortet for stører billede